BOLIGBYGGERIER
Installationer inden for det almindelige boligbyggeri, har siden opstarten været grundlaget for Polar EL. Og det har støt og roligt udviklet sig fra aflevering af få boliger i det første spæde år til nu flere hundrede boliger årligt, inden for især lejlighedsbyggeri i Nuuk. Vi har således været med i en stor del af bydelen Qingorput og den nye del af Nuussuaq i området omkring svømmehallen Malik.
Vi kan inden for dette felt tilbyde komplette el-tekniske løsninger, med alt fra de første ideer og opstartsmøde, videre over projekteringsfasen frem til aflevering af det nøglefærdige byggeri... indflytningsklar til kunden med belysning, hårde hvidevarer, adgangssystemer osv.